Malerkursus for begyndere og let øvede

Måske har du malet før, måske ikke. Det har ikke den store betydning. Det vigtigste er at du synes at det er sjovt at male. Kurset henvender sig til begyndere og let øvede. Passion for maleri er det gennemgående tema i min undervisning. Jeg vil give dig nogle redskaber til at få større og vedvarende maleglæde.

”Tusind tak for en dejlig malerweekend. Som absolut nybegynder beundrer jeg din tålmodighed, evne til at undervise og dit glade væsen” – Ellen, tidligere kursist

Lær farverne at kende

Du vil få undervisning i, hvordan du kan finde vejen til dit eget udtryk uden begrænsninger. Det er vigtigt at du går din egen vej med maleriet og finder din egne måde at udtrykke dig på. Jeg vil undervise i farvelære. Vi snakker om farvecirklen. Komplementærfarver. Kolde og varme, lyse og mørke farver og om hvordan farverne giver liv til hinanden.

Materialevalg og feedback

Der udover vil du få undervisning i, hvilke materialer der giver det bedste resultat og den nemmeste arbejdsgang. F.eks. valg af maling, pensler og palet og lærred/plade. Du vil få nogle konkrete øvelser og ellers arbejde med dit eget motiv. Jeg vil give dig feedback og gode råd i din maleproces og tilrette min undervisning efter dine individuelle behov og ønsker.

Min malelyst har fået en vældig vitaminindsprøjtning. Det har været inspirerende, lærerigt og helt enormt hyggeligt” – Karen, tidligere kursist

Det praktiske

Undervisningen vil foregå i en afslappet atmosfære i mit store lyse kælderrum.
Der undervises fra:
kl. 9-16 lørdag
kl. 9-15 søndag
Et weekendkursus, inkl. frokost og kaffe koster:

1.100 kr. pr. person.

Der er plads til 5 elever pr. hold og jeg opretter løbende kurser, når jeg får tilmeldinger.

Kontakt for tilmelding